Beholdersprængning

Sikkerhed er et vigtigt tema hos Jysk Trykluft. Når det gælder trykluftløsninger spiller sikkerheden en vigtig rolle. Der findes mange eksempler på situationer, hvor det for alvor går galt, hvis et trykluftsystem ikke er serviceret og vedligeholdt korrekt.

Kort før jul sidste år sprang en 1000 liters beholder på en virksomhed i Midtjylland en tidlig morgen efter at de første medarbejdere var mødt ind på arbejde. Pludselig eksploderer beholderen med et kæmpe brag. Skuret som beholderen er placeret i bliver revet fra hinanden mens brædder og tagplader kastes rundt i luften – og ender med at blive fundet mere end 20-30 meter fra det sted, hvor beholdersprængningen har fundet sted. En gasbetonvæg tæt på beholderen bliver skubbet mere end 10 cm. Et ufatteligt held sikrer, at ingen personer kommer til skade ved ulykken.

Der er med andre ord enorme kræfter på spil, når der anvendes trykluft – og netop derfor er det af vital betydning, at sikkerheden er i højsædet.

Hos Jysk Trykluft er et sikkerhedstjek en helt naturlig del af et servicebesøg. Vi sikrer at både beholder og rørføring mm. er tæt og tjekker desuden, at beholderen ikke er under nedbrydning – at den f.eks. er ved at ruste op indefra.

Kontakt os hvis du ønsker et sikkerhedstjek af dit trykluftanlæg.

Beholder_sprunget