JSB Plast

Jysk Trykluft er en stabil servicepartner.

JSB Plast er Europas førende leverandør af Core Kits til vindmølleindustrien. Hele produktionen udføres på JSB’s egen fabrik i Ringkøbing, hvor trykluft er med til at drive en lang række specialmaskiner.

– Jysk Trykluft har siden 2006 serviceret vores kompressorer og er således med til at sikre, at vores maskiner kører, siger vedligeholdelseschef Aksel Christiansen fra JSB Plast.

Han tilføjer, at Jysk Trykluft har leveret to nye kompressorer til JSB Plast, der i øvrigt lægger vægt på, at tingene bliver leveret til tiden.

– Vi oplever Jysk Trykluft som en stabil og serviceminded virksomhed, der hurtigt og professionelt kan levere, fortæller Aksel Christiansen.

Mobilkompressor i nødstilfælde
Jysk Trykluft har en række mobile kompressorer, som køres ud, hvis en kompressor pludselig melder fejl.

-Vi er afhængige af trykluft, så det er vigtigt for vores produktion, at vi hurtigt får leveret en mobilkompressor som erstatning, indtil fejlen er rettet, fortæller Aksel Christiansen.

Jysk Trykluft servicerer foruden kompressorer også løfteborde hos JSB Plast.