Jysk Trykluft i Struer har gennem de seneste seks år været skandinavisk importør af kompressorer fra Sullair, der er en del af den japanske virksomhed Hitachi Global Air Power.
For få dage siden blev samarbejdet mellem Struer-virksomheden og kompressor-producenten styrket yderligere i forbindelse med et besøg af specialister fra henholdsvis Italien og Japan.
Peder Kruse, indehaver af Jysk Trykluft, fortæller:
– Besøget skal ses som et naturligt led i vore bestræbelser på at styrke positionen som en af Skandinaviens førende aktører på markedet for professionelle trykluftløsninger.
Med Sullairs markedsledende kompressorprodukter er vi i stand til at tilbyde det absolut bedste, når det gælder kompressorer til industrivirksomheder, der vægter performance og driftssikkerhed højt.
Overblikket er vigtigt
Mariacarlo Memoli og Shuya Sugita er henholdsvis salgschef og produktingeniør hos Sullair og Hitachi i Europa var for nyligt på besøg hos Jysk Trykluft på Gørtlervej i Struer.
– Det er meget vigtigt med stærke relationer til producenten, når vi står med import-opgaven i så stort et geografisk område, som vi gør hos Jysk Trykluft, forklarer Peder Kruse og fortsætter:
– Vores teknikere skal have et godt overblik over produkternes funktioner, styrker og kvaliteter. Derfor har vi modtaget undervisning i service og tekniske aspekter i
forbindelse med besøget. Ydermere er vi blevet introduceret til, hvordan de japanskbyggede oliefrie kompressorer fra Sullair kan medvirke til at gøre en forskel i trykluftmarkedet.
– Der er mange detaljer, der skal vendes, når vi får sådan et besøg fra vores tætte samarbejdspartner.
Det er vigtigt at styrke relationen og den fælles forståelse af, hvor vi skal hen, og hvordan vi når derhen, fortæller Peder Kruse.
Hvorfor oliefri trykluft?
Trykluft er ikke bare trykluft. Oliefri kompressor-trykluft anvendes primært hos virksomheder, hvor lovgivning eller andre krav fordrer ren luft uden olierester.
Som eksempler kan nævnes levnedsmiddelindustrien og sundhedssektoren mm. Her kan olie i trykluften i værste fald forårsage skader og sygdom, hvis der ikke er styr på tingene.
– Behovene er mange, og de er meget forskelligartede ude hos vore kunder, for vi leverer løsninger til meget forskellige brancher.
I den forbindelse er det også vigtig med nære relationer, undervisning og erfaringsudveksling med producenterne, fortæller Peder Kruse og tilføjer:
– Udover oliefri trykluft tilbyder vi hos Jysk Trykluft stort set alle former for trykluft-løsninger. Vi sigter altid efter, at kunden skal have den rigtige løsning, som matcher behov og budget
bedst muligt. Der er mange aspekter i det at arbejde med trykluft, og det handler ikke kun om performance.
Også økonomi og miljø er afgørende for, hvordan tingene skal konfigureres, forklarer Peder Kruse.
– Vores styrke ligger i, at vi kan hjælpe kunden hele vejen rundt, så de sikres den bedste og mest optimale løsning med den bedste performance og de mest attraktive
garantiløsninger. Efter besøget af de to repræsentanter fra Sullair og Hitachi står vi hos Jysk Trykluft endnu bedre rustet, næste gang vi er i dialog med én af vore mange kunder.
Trykniveau: 7-10 bar op til 15 bar
Ydelse: 30 – 1100 liter/min.
Driftsform: Varieret/Periodisk
Eksempler på anvendelsesområder:
· Maskinværksteder, varieret forbrug
· Autoværksteder, periodisk forbrug
· Trykkerier, systuer, tekstilvirksomheder
· Landbrug bl.a. foderanlæg -maskinafblæsning
Trykniveau: 7-10 bar op til 15 bar
Ydelse: 340 – 82100 liter/min.
Driftsform: Kontinuerlig – også døgndrift
Eksempler på anvendelsesområder:
· Virksomheder i døgndrift
· Værksteder, virksomheder, kontinuerlig forbrug
· Biogas anlæg, renseanlæg, forsyningsselskaber døgndrift
· Systuer og tekstilvirksomheder mm. Med kontinuerligt forbrug
· Diverse produktionsvirksomheder som fx. møbelfabrikker, metalindustri, slagterier, trykkerier med større forbrug.
Jysk Trykluft ApS
Gørtlervej 5 · 7600 Struer
Telefon 24 44 18 38
info@jysk-trykluft.dk
CVR 36941766