Valg af kompressor

Den rigtige kompressor begynder med det rigtige behov.

Vi hjælper med at afklare forbrug, tryk, driftsmønster og krav til luftkvalitet, så løsningen passer til både produktionen og økonomien.

De 4 afgørende tjekpunkter

Det er vigtigt at kende både virksomhedens forbrug, forbrugsmønster og krav til trykluften, før kompressoren vælges.

1. Dit maksimale forbrug ved spidsbelastning?

 2. Hvor højt et tryk er der behov for? 

3. Hvilket brugermønster er der i din virksomhed? 

4. Hvad er dine krav/behov til kvaliteten af den ønskede trykluft?

En forkert dimensionering kan blive dyr

Hos Jysk Trykluft hjælper vi jer gennem spørgsmålene og sikrer, at løsningen bliver specificeret korrekt, så investeringen passer til det reelle behov.

Hvis en skruekompressor ikke passer til virksomhedens drift, anbefaler vi den naturligvis ikke. En forkert løsning kan skabe driftsproblemer og unødige økonomiske omkostninger. Omvendt ønsker vi heller ikke at levere en underdimensioneret stempelkompressor, der kører med for høj belastning og dermed risikerer havari.

Det er også grunden til, at Jysk Trykluft ikke har en webshop. Vi vil være med til at sikre, at kunden får den korrekte installation – både ud fra et driftsmæssigt, økonomisk og effektivitetsmæssigt perspektiv.

Olieholdige kompressorer

Stempelkompressoren

Detaljer og formål

Trykniveau: 7–10 bar, op til 15 bar
Ydelse: 30–1.100 liter/min.
Driftsform: Varieret eller periodisk

Eksempler på anvendelsesområder

  • Maskinværksteder med varieret forbrug
  • Autoværksteder med periodisk forbrug
  • Trykkerier, systuer og tekstilvirksomheder
  • Landbrug, blandt andet foderanlæg og maskinafblæsning

Skruekompressoren

Detaljer og formål

Trykniveau: 7–10 bar, op til 15 bar
Ydelse: 340–82.100 liter/min.
Driftsform: Kontinuerlig – også døgndrift

Eksempler på anvendelsesområder

  • Virksomheder i døgndrift
  • Værksteder og virksomheder med kontinuerligt forbrug
  • Biogasanlæg, renseanlæg og forsyningsselskaber
  • Systuer og tekstilvirksomheder med kontinuerligt forbrug
  • Produktionsvirksomheder som møbelfabrikker, metalindustri, slagterier og trykkerier med større forbrug

Oliefri kompressorer

Stempelkompressor

Detaljer og formål

Maks. trykniveau: 10 bar
Ydelse: 20–800 liter/min.
Driftsform: Varieret eller periodisk

Eksempler på anvendelsesområder

  • Medicinalindustrien med varieret eller mindre forbrug
  • Fødevareindustrien med periodisk forbrug
  • Vandværker og pakkerier
  • Malevirksomheder
  • Malkerobotter med periodisk forbrug
  • Andre processer, hvor 100 procent oliefri trykluft kræves

Skruekompressor

Detaljer og formål

Trykniveau: 9,5 bar
Ydelse: 3.200–40.500 liter/min.
Driftsform: Kontinuerlig – også døgndrift

Eksempler på anvendelsesområder

  • Medicinalvirksomheder
  • Fødevareindustrien og bryggerier
  • Pakkerier og malevirksomheder
  • Vandværker
  • Andre processer med krav om kontinuerlig forsyning af 100 procent oliefri trykluft

Scrollkompressoren

Detaljer og formål

Maks. trykniveau: 10 bar
Ydelse: 170–7.040 liter/min.
Driftsform: Varieret – også døgndrift

Eksempler på anvendelsesområder

  • Medicinalindustrien med varieret forbrug eller døgndrift
  • Fødevarevirksomheder med varieret forbrug
  • Mikrobryggerier og pakkerier
  • Malevirksomheder og vandværker
  • Malkerobotter med varieret forbrug eller døgndrift
  • Andre processer, hvor 100 procent oliefri trykluft – Class Zero Air – kræves

Har I mistet pusten?

Hos Jysk Trykluft har vi solid erfaring med alle former for trykluft. Vi hjælper med support, service, reparation, komplette løsninger, energioptimering og lækagesøgning – og vi sidder klar til at besvare jeres henvendelse.

TIL TOPPEN

Kære bruger
Vi tager din sikkerhed seriøst og kan se du forsøger at tilgå siden fra Internet Explorer, som ikke længere er en sikker browser at bruge.
Derfor beder vi dig benytte en moderne browser - Eksempelvis: Edge, Chrome, Firefox, Safari eller Opera, for at få den bedste oplevelse.
Hvis du forsætter med din nuværende browser kan nogle af vores sider vises forkert.