Energioptimering

Spar penge og få en mere grøn profil

Ønsker I på samme tid at spare penge og få en mere grøn profil gennem energioptimering?
Så tilbyder jysk trykluft en løsning, der gør begge dele muligt

spar på energien

Stop lækage
Vidste du, at cirka 12% af det samlede elforbrug i industrien går til trykluft- produktion? Et trykluftanlæg med lækage koster derfor mange penge over tid. 10-20% luftlækage er ikke ualmindeligt. Hos Jysk Trykluft har vi specialiseret os i at fejlsøge og lytte os frem til eventuelle lækager med avanceret udstyr. Selv mens produktionen kører, er vi i stand til at fejlsøge og opdage problemer.

Sænk trykket
En anden sikker vej til en større driftsbesparelse er at sænke trykket på anlægget. Hvis man eksempelvis sænker lufttrykket fra 8 bar til 7 bar, kan der spares op imod 10%. Vi anbefaler altid det lavest mulige daglige anlægstryk, hvis der skal spares energi. Og hvis et højere tryk fra tid til anden er påkrævet ved et specifikt forbrugssted, kan der monteres en booster, så det høje tryk er tilstede, når behovet er der.

Overvåg forbruget
Der findes masser af muligheder for overvågning af anlæg. Eksempelvis med tryk-, flow- og temperaturovervågninger, og ofte kan elektriske lukkeventiler sikre store energibesparelser med tilbagebetalingstider på langt under ét år. Hos Jysk Trykluft kan vi levere de fleste løsninger med både styring og overvågning. Ofte er det de simple og mest brugervenlige løsninger, som giver bedst mening på både kort og lang sigt.

Genbrug varmen
Over 90% af den energi, kompressoren tilføres, ender som spildvarme, med mindre den genanvendes. Direkte lokaleopvarmning er den mest effektive, da alt overskudsvarme fra trykluftanlægget på den måde genanvendes. Ved overførsel til eksempel centralvarme via en veksler kan der udnyttes op til 70-75% af den tilførte energi. Også på dette område tilbyder vi effektive løsninger, som kan medvirke til at genbruge varme og reducere elforbruget.

Har I mistet pusten?

Kontakt os gerne...

Hos Jysk Trykluft har vi solid erfaring med alle former for trykluft, vi sidder klar til
at besvare din henvendelse, hvis du har brug for hjælp.

Telefon 24 44 18 38

info@jysk-trykluft.dk

Jysk Trykluft ApS
Gørtlervej 5 · 7600 Struer

Kære bruger
Vi tager din sikkerhed seriøst og kan se du forsøger at tilgå siden fra Internet Explorer, som ikke længere er en sikker browser at bruge.
Derfor beder vi dig benytte en moderne browser - Eksempelvis: Edge, Chrome, Firefox, Safari eller Opera, for at få den bedste oplevelse.
Hvis du forsætter med din nuværende browser kan nogle af vores sider vises forkert.