SULLAIR OLIEFRI SKRUEKOMPRESSOR
Oliefri trykluft - tør man løbe risikoen?
Der findes to begreber inden for oliefri kompressorer: En oliefri kompressor som er 100 % oliefri, og en teknisk oliefri kompressor, som er trykluft, der er produceret med en oliesmurt kompressor og derefter filtreret. Hvis man tør bruge teknisk oliefri trykluft, skal man tage en del forholdsregler, men der er stadig en risiko, idet rigtig mange parametre spiller ind. En del bruger fødevaregodkendt olie i kompressoren, og det er selvfølgelig en rigtig god start, hvis nu der skulle ske uheld. Men fødevaregodkendt olie, der har roteret rundt ved høje temperaturer i en kompressor, er ikke en olie, man kan bruge som dressing på sin salat – heller ikke i ny ren form.
Når vi taler 100% oliefri trykluft, er der tale om trykluft produceret af en kompressor, hvor der ikke er olie i kompressionsdelen. Der findes flere kompressortyper, hvor de mest gængse er; stempelkompressorer, scrollkompressorer, tandhjulskompressorer eller skruekompressorer.
En kvalitetskompressor udover det sædvanlige
Hitachi oliefri skruekompressor kører med 100% teflon-fri coating. Rotorerne er af rustfrit stål med en patenteret legering
og et smeltepunkt på 1.185 grader, hvilket giver minimal slitage sammenlignet med andre oliefrie kompressorer.
Teflon har til sammenligning et smeltepunkt på ca. 335 grader, og med hensyn til sikkerhed er teflon i sin oprindelige
form fantastisk. Men hvis den smelter eller forgår, kan den give nogle uheldige sundhedsmæssige problemer.
Denne Hitachi-kompressors patenterede løsning gør, at der er minimal slitage, hvilket sikrer meget høj ydelse i hele kompressorens livstid. Kompressorens skrueenhed er hjertet i denne maskine, der er konstrueret til at køre i op mod 70.000 driftstimer.
Skruedelen er produceret af Hitachi Japan, som med mere end 100 års kompressorerfaring og
over 50 års erfaring med oliefri trykluft, er blandt verdens absolut førende.
Den rigtige rådgivning...
Hos Jysk Trykluft ligger det os på sinde, at tilbyde kunden den helt rigtige løsning.
For at sikre en effektiv produktion, skal udstyret specificeres korrekt, så det aldrig bliver en hindring for effektiv virksomhedsdrift.
Jysk Tryklufts TRE FASER er altid
på banen, når vi udvikler kundernes
tryklufsystemer…